Beskrivelse
Ivy Cape strikkes oppefra og ned i ét stykke. Ivy Cape er konstrueret, så der først strikkes skulderudtagninger og derefter udtagninger ned langs bærestykket. Der strikkes vendepinde for at forme halsudskæringen.
Størrelsesguide
Ivy Cape findes i størrelserne lille (mellem) stor. Skulderbredden er ca. 40 (42,5) 46 cm. Længden kan justeres efter ønske, men anbefalet længde svarer til, at Ivy Cape slutter ved din albuebøjning. Målskema kan findes her.
Størrelser: lille (mellem) stor
Capens overvidde: ca. 143 (156) 170 cm
Længde: 50 (55) 60 cm (målt midt bag)
Strikkefasthed: 16 masker x 24 pinde i glatstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 5 mm (40, 60 og 80 og/eller 100 cm)
Jeg har her valgt Drops Lima som garnalternativ da det lægger sig tæt på originaludtrykket.



